Indkøbskurv
Bestil
Log ind
Søg efter produkter på vores side
Se mere

Økologisk mejeriserie fra Arla Unika

Vores økologiske mejeriserie kommer fra Debelgaard ved Brørup tæt på Vejen og er det eneste landbrug i Danmark, som leverer mælk til mejeriserien fra Arla Unika.  
 
 
Vi fremstiller og tapper vores mejeriserie på vores mikromejeri i Christiansfeld.
Mælken er økologisk og certificeret af Dyrenes Beskyttelse.

 

6. Generationsgården

Debelgaard ved Brørup

Christian er 6. generation på gården Debelgaard, som han og hans kone overtog fra Christians forældre. Her er en stolt tradition for økologi, som startede i 1997. På gården finder man store urørte skov- og engarealer, som køerne græsser på. For Christian og hans familie har dyrevelfærd altid været altafgørende. Køerne har ekstra god plads, massagebørster og bløde madrasser, når de skal hvile efter en dag på marken, og dyrene følges tæt, så det sikres, at de altid har det godt.

 

 

400 køer på 100 hektar

Debelgaard er hjemsted for 400 mælkekøer af racen Sortbroget Dansk Malkerace, som tilsammen leverer knap 12.000 liter mælk i døgnet. Christian Bejer Petersens køer har i sommerhalvåret fri adgang til godt 100 hektar græsmarker, hvortil de kan gå direkte fra stalden. Nogle marker har græs, mens andre er rugmarker. Køerne bliver flyttet til en ny mark cirka hver tredje dag.
 

Fuldautomatisk økolandbrug

Kigger man ind i stalden vil man kunne se malkerobotter, automatiske fodermaskiner og selvkørende robotter, der samler møg. Stalden er næsten fuldautomatiseret – så der er god tid til at tage sig af dyrene. Selv om besætningen er stor, kender familien Petersen deres kvæg og kan sagtens udpege dem, som gerne vil snakke, og dem, der hellere vil dovne i staldens skygge end tygge drøv på marken.

”Vi har haft kokke på besøg, som blev ret overrasket over, hvor meget teknologi der egentlig er involveret i at drive et landbrug som vores. Moderne teknologi er absolut nødvendigt. Det gør vores landbrug langt mere bæredygtigt, samtidig med at vi kan passe bedre på vores dyr”
siger Christian Bejer Petersen.
 

Økologisk mejeriserie fra Arla Unika

Kefirfløde 30%

Fermenteret fløde
Vi fermenterer den økologiske fløde med kefirkulturer og gær og giver den tid til at syrne. Med et fedtindhold på 30%, en cremet konsistens og en syrlig smag kombinerer kefirfløden det velkendte i smag og tekstur fra creme fraiche og fløde. Vores Kefirfløde 30% er altid lavet på mælk fra samme, udvalgte gård.
 
Kongstanke bag kefirfløden: At kombinere det velkendte i smag og tekstur fra creme fraiche og fløde for at opnå en behagelig balance mellem friskhed og fylde.
 
 

Årstidsmælk

Varierer med årstiden
Vi synes, at det helt enkle kan være det allerbedste. Vores Årstidsmælk er økologisk og ustandardiseret. Mælkens fedtindhold varierer med årstiden, og fedtprocenten i Årstidsmælk svinger derfor mellem 3,5-4,7%. Med sin fyldige, blide flødesmag er mælken især velsmagende i en god kop kaffe. Årstidsmælken er altid lavet på mælk fra køer fra den samme, udvalgte gård.
 
Kongstanke bag mælken: Med Årstidsmælken ønskede vi at udforske og hylde det velsmagende i det enkle. Årstidernes skiften viser sig i det varierende indhold af fedt og protein i mælken.
 

Mælk 0,9%

Lethed og fylde
Den økologiske Mælk 0,9% har et lavt fedtindhold, men har stadig stor smag. Forholdet mellem fedt og protein i mælken er nøje balanceret og er derfor velegnet til brug i kaffe . Mens fedtindholdet er på 0,9%, har vi bevaret mælkens velsmag og fyldighed. Mælk 0,9% er altid fremstillet af mælk fra den samme, udvalgte gård.
 
Kongstanke bag mælken: Vi ønskede at bevare mælkens store smag og fyldige mundfølelse, kombineret med en fedtprocent på 0,9%.
 
 

Certificeret af Dyrenes Beskyttelse

Debelgaard er certificeret af Dyrenes Beskyttelse, der stiller særlige krav til dyrevelfærd.


Fløde 48%

Intensitet og fylde
Inspireret af den engelske double cream fremstiller vi den økologiske fløde med et fedtindhold på 48%. Fedtprocenten giver fløden en mere intens smag og en fyldigere konsistens. Vi synes, at fløden er allerbedst, som den er og ellers pisket ganske let. Vores Fløde 48% er altid fremstillet af mælk fra den samme, udvalgte gård.
 
Kongstanke bag fløden: At lave en fløde med en mere intens smag og en fyldigere konsistens.
 
 

Årstidskefir

Fermenteret Årstidsmælk
Fermentering menes at være en af de ældste metoder til at øge mælkens holdbarhed. Vi fermenterer den økologiske Årstidsmælk med kefirkulturer og gær for at give den en kompleks, syrlig smag som modspil til det naturligt varierende fedtindhold på 3,5-4,7%. Under fermenteringen med kefirkulturerne får Årstidskefiren desuden sin perlende fornemmelse i munden. Årstidskefiren er altid lavet på mælk fra den samme, udvalgte gård.
 
Kongstanke bag kefiren: At udforske, hvordan en fermenteret udgave af Årstidsmælk balancerer mellem viskositet, fylde og syrlighed.
 
 

Double Fraiche 48%

Fed og syrlig smag
Vi rører den økologiske fløde med mælkesyrekulturer og syrner den, til smagen er helt, som den skal være. Resultatet er en creme fraiche med en fed, syrlig smag, et fedtindhold på 48% og en fastere konsistens. Vores Double Fraiche 48% er altid lavet på mælk fra samme, udvalgte gård.
 
Kongstanke bag double fraichen: At skabe en creme fraiche med en fastere konsistens og en dybere smag.
 
 
 

Find opskrifter med friskvarer fra Arla Unika